søndag den 3. november 2013

HALLOWEEN

Så er det vist ved at være på tide, jeg får opdateret min blog. Tiden flyver af sted, og det er allerede november. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har været her i 3 tre måneder. Jeg har vænnet mig 100 procent til the small town lifestyle, og jeg føler mig hjemme her i lille Cleveland. Sneen er endnu ikke faldet, men det er kun et spørgsmål om tid. Alle griner, når jeg udtrykker min frustration over kulden, fordi de ved, at det kun bliver koldere. Men jeg har da i det mindste fået købt en vinterjakke, så mon ikke jeg kan klare de minus 20-30 grader celcius, de alle snakker om? ;)

Halloween er netop afsluttet. Vi har godt nok Halloween i Danmark, men det er intet i forhold til, hvordan det er her. Folk spenderer dollar efter dollar på slik, udsmykning og kostumer. Det er helt ekstremt! I min by havde folk bygget et Haunted House. Mit job var at skræmme folk inde i dette spøgelseshus, hvilket viste sig at være virkelig sjovt! Tirsdag udskar vi græskar, og torsdag gik jeg med venner rundt i Cleveland iført kostume og sagde: "Trick or Treat" Jeg fik så meget slik, selvom mange synes, vi var en smule gamle. Men det er jo en del af den amerikanske oplevelse at prøve og trick or treate! :) Fredag var der Halloween fest på skolen, og bagefter tog vi på McDonals. Jeg havde uden tvivl den bedste Halloween, jeg nogensinde har haft!

November har også betydet afslutningen på Cross Country sæsonen. Jeg har haft det for fedt på mit cross country hold, og jeg er meget trist over, at det nu er slut. Det betyder også, at jeg nu selv har ansvaret for at holde mig i form, hvilket ikke altid er så nemt. Til gengæld er teater begyndt, og jeg har massere af sjov med at øve mig til vores teaterstykke, som vi skal optræde med om en måneds tid. 

Alt går godt her. Den ene dag laver jeg laser tag og bowling med udvekslingsstudenter, den anden dag er jeg til teaterforestilling med min familie. Der sker altid noget. Skolen går godt, den er stadig hård, men det er rart at blive udfordret, og alle eleverne på min High School er stadig fantastiske. 



A German exchange student and I


My Harry Potter pumpkin

The pumpkins we carved

Trick or Treating with my American friends

All the candy I got


Cat wants to carve pumpkins with us