lørdag den 10. maj 2014

Everything

Okay, så er det endelig blevet tid til en update efter 4 måneder væk fra bloggen. De sidste fire måneder har uden tvivl været de travleste men også bedste måneder i mit liv, så jeg håber, I kan bære over med mine manglende updates her på bloggen :)

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. Der er sket så utroligt meget i de sidste måneder, min hjerne kan slet ikke fokusere lige nu. Først og fremmest var jeg i Texas. Hvert andet år tager min skoles band på en band trip, og det er the highlight of the year. Cleveland's band består af pretty much everyone fra min skole, og det er rent faktisk et helt fantastisk band, som vinder mangle pokaler. Vi kørte i bus fra Minnesota til Texas. En bustur på cirka 16 timer, men det var 16 fantastiske timer med mine venner. I Texas var det 35 grader varmt, hvilket føltes skønt efter 2 grader og regn i Minnesota. Vi hoppede allesammen i poolen, så snart vi ankom til hotellet. Vi fik også set stedet, hvor President Kennedy blev skudt og hørt historien om, hvordan det skete. Dagen efter spillede vi vores koncert, jeg spillede som sædvanligt på min triangel (jeg ved virkelig ikke, hvad skolen ville gøre uden mine fænomenale triangel skills haha) Efter koncerten tog vi til Six Flags, som er en gigantisk forlystelsespark. Uheldigvis var køerne til forlystelserne ufattelig lange, og jeg fik derfor kun prøvet et par stykker. I en af forlystelserne endte vi med at stå i kø i 2 timer, fordi en lille dreng tissede i bukserne lige før, han skulle op i forlystelsen. Det tog dem to spande med vand,  en pose med kitty litter, og 45 minutter for dem at rense det. Til gengæld var det den sjoveste rollercoaster, jeg nogensinde har prøvet, men verdens længste frie fald og l40 km/t.
Næste dag tog vi til en vandpark. Det var den vildeste vandpark nogensinde, 10 gange større end Lalandia. Jeg havde så meget sjov, også selvom jeg blev solskoldet... Senere tog vi også rundt i San Antonio, hvilket er en meget flot by. Dagen efter kørte vi fire timer sydpå ned til Den Mexicanske Golf, hvor jeg endelig fik havet at se igen. Det er helt skørt, hvor meget jeg har savnet havet. Jeg har været så vant til at bo tæt på det, men i Minnesota er der et par 1000 km til det nærmeste hav. Jeg havde så meget sjov med at kaste mig rundt i bølgerne. Efter flere timer på stranden, begyndte vi de 24 timer hjem til Minnesota. Min band trip var uden tvivl noget af det bedste, der er sket for mig som udvekslingsstudent!

For en uge siden havde vi Prom. Prom er en slags galla, hvor man klæder sig fint på, går ud og spiser med sin date og senere tager til en skolefest. Anna og jeg tog ud og spiste med vores venner og senere tog vi hen på skolen, hvor der blev taget billeder af os. Det var en meget speciel oplevelse at få lov til at opleve et amerikansk prom. At se hele sin skole klædt fint på var helt klart en oplevelse. Senere gik den løs på dansegulvet, det er vildt så meget amerikanere går til den, når de danser -især i betragtning af at de jo ikke drikker alkohol. Da det blev midnat havde vi så "After Prom". After prom er blevet opfundet af forældrene, fordi de ikke vil have, at vi kører ud og drikker os i hegnet. Forældrene havde dekoreret vores gymnastiksal som Las Vegas, og der var fyldt med forskellige spil, man kunne spille, og præmier man kunne vinde. Prom var helt fantastisk, jeg ville ønske, at jeg kunne live that night all over again!

På min skole havde vi også noget, vi kalder Mock Crash for os, som var med i teaterstykket tilbage i januar. Det drejer sig om uansvarlig bilkørsel, så vi fakede et crash. Vi havde byens politi og brandvæsen til at hjælpe os, og makeup artister havde givet os forskellige sår. Vi havde så væltet en bil og kørt en bil ind i den. Vi blev placeret under bilen "fanget", og vi lå så og skreg og råbte om hjælp. Hele skolen så på. Det var en meget intens oplevelse, jeg havde kuldegysninger, men det skyldtes måske også, at jeg lå i en vandpyt i en time i 4 graders varme i en tynd skjorte.

I dag løb jeg så 18 km med mit Track team, det var enormt tilfredsstillende at finde ud af, at jeg kunne løbe så langt. I det hele taget har jeg det så fantastisk, jeg er ved at gå i panik over, at jeg kun har lidt over en måned tilbage. Jeg har virkelig ikke lyst til at forlade det her sted....

Anna og jeg til Prom

Mine venner og jeg til Prom

Texas

Stedet hvor Kennedy blev skudt

The Mock Crash, jeg er drengen i blåt, som ligger fanget under bilen.