torsdag den 29. august 2013

Settling down

Så har jeg været i Cleveland i snart fire uger. Det er utroligt, så hurtigt tiden går, når man har det sjovt. Disse fire uger har været de mest begivenhedsrige i hele mit liv. Jeg går træt og glad i seng hver aften, hvilket fortæller mig, at jeg får oplevet en del.

Først og fremmest er jeg begyndt til Cross Country. Hver eneste dag træner jeg med mit hold i to timer. Vi løber alt fra mellem 5 til 10 km, strækker ud og styrketræner. Ikke nok med det, så er det oven i købet 37 grader varmt i Minnesota her for tiden. Lovely! For en uges tid siden var jeg på en camp med mit Cross Country hold. Vi løb to gange om dagen (det var hårdt, ja) og ellers hyggede vi bare med swimmingpool, kickball (baseball med føderne) og kortspil. Det var en super hyggeligt camp, lige indtil vi om morgenen til torsdag vågner op i vores telte flydende på 15 centimeters vand. Alt var vådt, og mine klipklapper var endda blevet taget af vandmasserne ind i skoven og væk for altid. Rest in peace klipklapper! :( Men udover det var det en fantastisk oplevelse, som jeg ikke lige glemmer foreløbigt.

I søndags var jeg til housewarming hos min ældste værtsbror Derek og hans kæreste. Hans kæreste kommer oprindeligt fra Cambodja, og hun havde taget hele familien med. Det var fuldstændig ligesom at være tilbage i Kina igen. Hele familien vimsede rundt og servicerede os med lækker mad, og der var ikke noget med ikke at spise ALT maden. Jeg gik bestemt ikke sulten i seng den dag! ;) Anyway det var en kanon oplevelse at møde den del af familien og smage noget andet end burgere og hotdogs...

Jeg har ingen ide om, hvad jeg mere skal skrive. Jeg nyder det sidste sommer her i Minnesota, for i følge dem falder temperaturen i Minnesota fra 37 grader til 0 grader på en uge. Så om ikke så længe står den måske på uldtrøjer og lange bukser. I går fik jeg mit skema, som dog ikke er mit faste skema. Men jeg skal have English, US history, Math, Chemistry, Study Hall, Band (oh yes, min skole er berømt for deres band, så selvfølgelig joiner jeg) og sådan noget business halløj, som jeg er meget skeptisk overfor.  Men jeg har fået at vide, at jeg kan prøve disse fag, og så kan jeg ændre det, hvis det ikke fungerer...

Jeg har det dejligt! Folk er stadig søde, og jeg vænner mig mere og mere til det noget mere "landlige" miljø her i Cleveland. Man lærer ligesom efterhånden, hvad man skal sige, og ikke mindst hvad man ikke skal sige. ALDRIG tal grimt om Taylor Swift (hvilket er pænt svært for mig ikke at gøre), country musik er top dollar, at løbe otte km om morgenen er super sjovt osv... Desuden har de en anden accent her i MN. Deres A'er er flade og lange, så de har til tider svært ved at forstå mig og mit engelsk. Jeg kæmper en hård kamp for at repræsentere Danmark, men alle tror alligevel, jeg er enten englænder eller tysker. Jeg tror, det er de eneste lande, de kender i Europa! ;)

 Snow cones -meget populære her in the US
Dejligt at vågne op midt i dette...

Bonfire med smores (ristede skumfiduser med kiks og chokolade)

The cross country t-shirt I made, som jeg så efterfølgende ødelagde...

KUN 22 KR FOR BEN&JERRY'S, JEG FORLADER ALDRIG DET HER STED <3

Min hund og mig :)

søndag den 11. august 2013

CLEVELAND, MINNESOTA


SÅ ER JEG HER ENDELIG! Eller det vil sige, nu har jeg været her i en uge. Jeg ankom lørdag klokken 12 i Minneapolis lufthavn. Der stod min værtsfamilie og tog imod en Jens, som ikke havde sovet i 30 timer. Jeg er imponeret over, at de kunne genkende mig! :-) Nå men min familie havde lavet et skilt med et dansk flag, hvor på der stod "Velkommen Jens". Det var så sødt, og deres smilende ansigter gjorde, at jeg allerede fra start følte mig velkommen. Da de havde hentet mig, kørte vi hen et sted og spiste, og bagefter besøgte vi Minnesota's største slikbutik. Jeg halvsov lidt gennem alle disse oplevelser, men det var stadig den perfekte velkomst. Da jeg ankom til mit nye hus her i Cleveland, gik jeg i seng og sov 15 timer.

Den seneste uge har været fantastisk. Min værtsbror Alex tog mig ud til en gunclub, hvor vi skød lerduer. De syntes alle, at det var meget sjovt, at jeg aldrig havde skudt før. Især da jeg skød 14 ud af 25 lerduer, hvilket de alle var meget imponerede over. Jeg ramte også en lille kugle på 20 meters afstand med en riffel, hvilket jeg personligt synes er ret sejt! ;) En anden af dagene tog min værtsfar, Paul, mig ud for at fiske. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en stilhed som den, der var ude på søen. Vi var den eneste båd ude på søen, og det eneste, man kunne høre, var fuglesang og fiskenes plasken i vandet. Det var en meget stor oplevelse for mig, og det gjorde da også lige oplevelsen lidt større, at jeg fik fanget otte fisk. De var dog alle for små, så vi smed dem ud igen. Men det behøves vi jo ikke at sige til nogen...

I går var jeg så i det berømte Mall of America. Mall of America er USA's største Mall og tro mig, det er gigantisk! Ikke nok med at der er over 500 butikker (Forever 21 og Urban Outfitters var der begge, oh yes) så er der også en stor forlystelsespark midt inde i centret og et gigantisk akvarium. Jeg kan på ingen måde beskrive, hvor storslået det var. Anyway vi gik rundt i Mall of America hele dagen og shoppede, og til sidst fik jeg også lige prøvet den sjoveste rutsjebane ever! Det var en af de vildeste oplevelser, jeg nogensinde har prøvet! Om aftenen var jeg over til bonfire med nogle andre unge fra Cleveland. Alle mennesker i denne her by er søde og åbne, og de vil alle vide ting om Danmark. Jeg bliver til tider spurgt meget underlige spørgsmål såsom "Do you have burgers in Denmark?" "Do you know what a hotdog is?" osv. Men jeg synes, det er enormt underholdende at svare på alle disse spørgsmål. Alle er også imponerede over alle de sprog, jeg kan. De vil altid høre mig sige ting på dansk, så tysk og til sidst engelsk. Det er virkelig underholdende at få dem til at sige visse danske ord! :-)

Min skole starter først den 4. september, så jeg har massere af sommerferie endnu. Jeg skal dog allerede begynde til Cross Country på mandag, hvilket jeg tror, min krop har godt af efter alt den amerikanske mad, jeg har fået.... Alt i alt går alting godt her i Cleveland. Jeg kunne ikke have ønsket for en bedre familie, og jeg kunne ikke have ønsket for en bedre by!
Min værtsfamilie henter mig i lufthavnen med skilt og det hele!

 Området hvor jeg bor, kornmarker så langt øjet rækker ;)
 Ude på løbetur om aftenen
 Forlystelsesparken inde i Mall of America!
 I en Minnesota shop :)
 Oppe i den vilde rutsjebane
 SHOPPING!
Fair (market) i Saint Peter

LOVE FROM MINNESOTA

tirsdag den 6. august 2013

CAMP


Det er ved at være lidt tid siden, at jeg sidst opdaterede. Men hold da helt op hvor der sker meget hele tiden. Jeg har det så sjovt herovre i USA, at jeg helt glemmer at tænke på DK -sorry ;)

Anyway i 10 dage var jeg på den EF camp, jeg tidligere har nævnt. Da jeg først ankom, var jeg lidt skeptisk, og jeg var ikke sikker på, om jeg brød mig om campen. Men efter to dage var jeg allerede helt vild med campen.

Camp forløb således, at man hver morgen stod op, spiste morgenmad og gik i skole. Vi var alle opdelt i forskellige klasser, og hver klasse konkurrerede mod hinanden. Ligesom på Hogwarts kunne lærerne give point eller tage point. Hvis man var en naughty boy og ikke overholdt aftaler og mødetidspunkter, fik man fratrukket point. Hvis man derimod var med i aktiviteter og snakkede engelsk hele tiden, fik man point. I skolen blev vi undervist i, hvordan vi bør tackle problemer, som udvekslingsstudenter ofte kommer ud for. Samtidig lærte vi også om den amerikanske kultur og om det engelske sprog. Jeg satte stor pris på de skoletimer, og jeg føler virkelig, at de har været med til at forberede mig endnu bedre på mit år her i Minnesota. Nå men efter skolen kunne man melde sig til aktiviteter såsom fodbold, baseball, cooking osv.. Nogle af aktiviteterne var lidt platte, men generelt var det sjovt! Om aftenen kunne man så bare hænge ud med vennerne, og så SKULLE man være tilbage på værelserne klokken 11.

Jeg boede i en lejlighed med tre værelser. På hvert værelse boede der to personer. Jeg delte lejlighed med en østriger, to italienere, en nordmand og en tysker. Det fungerede rigtig fint, at vi kom fra så forskellige nationer, da det tvang os til at snakke engelsk. Lige det med at snakke engelsk var nemlig ofte et problem for mange! ;) Halvdelen af min skoleklasse var tyskere, og de elskede at tale tysk sammen. Så jeg jokede lidt med mine roomates om, at jeg nærmest lærte mere tysk end engelsk på den her camp!

Vi var også på fire fantastiske ture. En tur til Boston -en helt fantastisk by, en tur til Newport strand -lækkert, en tur til det lokale Mall og en tur til United Skates of America -hvilket er en kæmpe hal, hvor man kan lave lasertag (syyyyygt fedt) og stå på rulleskøjter. Alle turerne var helt fantastiske på hver deres måde, og de bragte alle os på campen endnu tættere sammen!

Camp er nok noget af det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Folk tudede, da vi skulle sige farvel. Vi kom så tætte på hinanden og fik venskaber på kryds og tværs. Det er helt sikkert en oplevelse, jeg ALDRIG glemmer! Forresten er jeg i Minnesota nu, og jeg skal nok komme med en opdatering senere. Men indtil videre kan jeg sige, at alt går super her i Cleveland! :-)

 Kasper drengen, Patrick (stor amerikansk lærer) og mig
 New Port Beach
 Skolebusser!
Venner på camp :-)