mandag den 20. januar 2014

Jul of Florida

Jeg har hørt fra mange udvekslingsstudenter, at det med at holde jul i et andet land er noget af det hårdeste, de kommer ud for i deres år. Den oplevelse fik jeg ikke. Traditionerne er godt nok fuldstændigt anderledes herovre i USA, (de grinte for eksempel meget af, at vi danser rundt om et juletræ) men jeg nød virkelig at opleve den amerikanske jul.

Hele december forløb godt. Mit One Act (en teater konkurrence mod andre skoler) begyndte, og jeg havde derfor nok at se til. Skolen gik godt, men jeg var alligevel begejstret, da juleferien begyndte. Jeg tog ud og kørte snowmobiles med en af mine venner, hvilket er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg følte mig så fri, da jeg kørte med 80 km/t hen over en kæmpe frossen sø -Jeg følte på en måde, at jeg fik oplevet Den Amerikanske Drøm om frihed, da jeg kørte hen over isen. Jeg var også ude og snowboarde med mine to værtsbrøde. Det var virkelig svært, og jeg faldt flere gange, hvilket jeg stadig kan mærke i mit haleben, men da jeg først fik mere styr på det, var det super fedt!

Den amerikanske jul er meget storslået. Deres oppytning er fenomenal med lys og julepynt overalt. Og selvom de ikke spiser flæskesteg eller and herovre, fik vi stadig rigeligt med mad -og ikke mindst massere af cookies ;) Min værtsfamilie gav mig nogle fantastiske gaver. En gavekort til et skisportssted her i Minnesota, tøj, en ny pung (folk, der har set min gamle pung, vil vide, at det var på tide haha), chokolade, bøger og meget andet. Jeg havde en helt igennem awesome jul, som jeg aldrig vil glemme.

Nytårsaften kom dagen så, jeg havde ventet på. Florida! Efter at have oplevet minus 20 grader i flere uger, var jeg mere end klar til at få noget sol og varme. Min værtsmors bror bor i Florida, og vi tog derfor derned for at besøge ham og hans familie. De var alle enormt søde og velkomne. Florida var skønt, også selvom vejret ikke var lige så perfekt, som jeg havde håbet, det ville være. Vi var på stranden, og jeg fik endelig set havet igen (det er helt skørt ikke at have havet tæt på, som jeg har været vant til) og kastet mig rundt i Atlanterhavets bølger. En af dagene tog vi ned til Key West, der er USA's sydligste punkt. Vi skulle oprindeligt snorkle dernede, men voldsomt regnvejr forhindrede det. Til gengæld fik vi se en smuk solnedgang, en masse flot natur (blandt andet Floridas sumpe, hvor der lever alligatorer) og fik spist på en fin restaurant med udsigt ud over Atlanterhavet. En anden dag kørte vi tre timer nordpå til Orlando, hvor et af mine højeste ønsker blev til virkelighed. Jeg fik the Harry Potter park. De havde bygget Hogwarts slottet og troldmandsbyen Hogsmeade, hvor man kunne købe alt det, man kan købe i bøgerne og filmene. Der var også sjove forlystelser, optrædener og 5D film, hvor det føltes som om, man fløj over Hogwarts slottet. Det var fuldstændigt fantastisk -en oplevelse jeg aldrig vil glemme! :)

Nu er skolen begyndt igen. I denne uge har vi haft finals, hvilket gik rigtig fint. Om en uge skal jeg optræde med mit play hold, hvor vi skal konkurrere mod fem andre skoler og se, hvem der opfører det bedste teaterstykke. Forleden dag var jeg ude og snowmobile igen, hvilket er blevet min nye favorit aktivitet, i går var jeg ude og bowle og lave lasertag med venner og i morgen står den på snowboarding med mine værtsbrødre. Alt går godt!

Snowboarding

The family with my hostmom's brother and family in Florida

My American friends

The beach

Watching the sunset at USA's southern most point

Alex, Kayla, and I in front of the Hogwarts express

Hogsmeade

Kayla, Alex, and I 

My dream finally came true

Butterbear -that was pretty good