mandag den 20. januar 2014

Jul of Florida

Jeg har hørt fra mange udvekslingsstudenter, at det med at holde jul i et andet land er noget af det hårdeste, de kommer ud for i deres år. Den oplevelse fik jeg ikke. Traditionerne er godt nok fuldstændigt anderledes herovre i USA, (de grinte for eksempel meget af, at vi danser rundt om et juletræ) men jeg nød virkelig at opleve den amerikanske jul.

Hele december forløb godt. Mit One Act (en teater konkurrence mod andre skoler) begyndte, og jeg havde derfor nok at se til. Skolen gik godt, men jeg var alligevel begejstret, da juleferien begyndte. Jeg tog ud og kørte snowmobiles med en af mine venner, hvilket er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg følte mig så fri, da jeg kørte med 80 km/t hen over en kæmpe frossen sø -Jeg følte på en måde, at jeg fik oplevet Den Amerikanske Drøm om frihed, da jeg kørte hen over isen. Jeg var også ude og snowboarde med mine to værtsbrøde. Det var virkelig svært, og jeg faldt flere gange, hvilket jeg stadig kan mærke i mit haleben, men da jeg først fik mere styr på det, var det super fedt!

Den amerikanske jul er meget storslået. Deres oppytning er fenomenal med lys og julepynt overalt. Og selvom de ikke spiser flæskesteg eller and herovre, fik vi stadig rigeligt med mad -og ikke mindst massere af cookies ;) Min værtsfamilie gav mig nogle fantastiske gaver. En gavekort til et skisportssted her i Minnesota, tøj, en ny pung (folk, der har set min gamle pung, vil vide, at det var på tide haha), chokolade, bøger og meget andet. Jeg havde en helt igennem awesome jul, som jeg aldrig vil glemme.

Nytårsaften kom dagen så, jeg havde ventet på. Florida! Efter at have oplevet minus 20 grader i flere uger, var jeg mere end klar til at få noget sol og varme. Min værtsmors bror bor i Florida, og vi tog derfor derned for at besøge ham og hans familie. De var alle enormt søde og velkomne. Florida var skønt, også selvom vejret ikke var lige så perfekt, som jeg havde håbet, det ville være. Vi var på stranden, og jeg fik endelig set havet igen (det er helt skørt ikke at have havet tæt på, som jeg har været vant til) og kastet mig rundt i Atlanterhavets bølger. En af dagene tog vi ned til Key West, der er USA's sydligste punkt. Vi skulle oprindeligt snorkle dernede, men voldsomt regnvejr forhindrede det. Til gengæld fik vi se en smuk solnedgang, en masse flot natur (blandt andet Floridas sumpe, hvor der lever alligatorer) og fik spist på en fin restaurant med udsigt ud over Atlanterhavet. En anden dag kørte vi tre timer nordpå til Orlando, hvor et af mine højeste ønsker blev til virkelighed. Jeg fik the Harry Potter park. De havde bygget Hogwarts slottet og troldmandsbyen Hogsmeade, hvor man kunne købe alt det, man kan købe i bøgerne og filmene. Der var også sjove forlystelser, optrædener og 5D film, hvor det føltes som om, man fløj over Hogwarts slottet. Det var fuldstændigt fantastisk -en oplevelse jeg aldrig vil glemme! :)

Nu er skolen begyndt igen. I denne uge har vi haft finals, hvilket gik rigtig fint. Om en uge skal jeg optræde med mit play hold, hvor vi skal konkurrere mod fem andre skoler og se, hvem der opfører det bedste teaterstykke. Forleden dag var jeg ude og snowmobile igen, hvilket er blevet min nye favorit aktivitet, i går var jeg ude og bowle og lave lasertag med venner og i morgen står den på snowboarding med mine værtsbrødre. Alt går godt!

Snowboarding

The family with my hostmom's brother and family in Florida

My American friends

The beach

Watching the sunset at USA's southern most point

Alex, Kayla, and I in front of the Hogwarts express

Hogsmeade

Kayla, Alex, and I 

My dream finally came true

Butterbear -that was pretty good


5 kommentarer:

  1. Hej Jens.
    Nu har jeg fulgt din blog i et stykke tid, og jeg skal selv til USA om et halvt år når jeg går ud af 9. klasse.
    Jeg brænder meget for at komme i 12. klasse - Gjorde du selv noget for at blive senior, eller blev du bare placeret i den klasse?
    Mvh. Niklas

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey Niklas
      Hvor er det fedt, at du skal til USA -glæd dig! :) På min skole placerede de alle udvekslingsstudenter som seniors, så vi kunne opleve Homecoming, Prom og alt det andet... Det er meget forskelligt, hvad de gør fra skole til skole, men jeg kan garantere dig for, at du får det for vildt lige gyldig hvilken årgang, du kommer på. Selvom du er Junior, snakker du stadig med årgangen over dig og årgangen under dig, så du tænker egentlig ikke rigtig over, hvilken årgang du er på. Men ja, det er forskelligt fra skole til skole.

      Skriv endelig hvis du har spørgsmål! :)
      -Jens

      Slet
    2. Hej
      Tak! Jeg glæder mig også rigtig meget.
      Det er lige sådan jeg håber, det kommer til at foregå på min fremtidige skole. At man bare bliver placeret som senior uden videre. Min far graduerede selv High School for 30+ år siden, og han har fortalt, at han klart syntes det var fedest at være senior - På grund af homecoming, senior prank & prom, og ja.. Alt seniors laver som de klasser under ikke laver.
      Hvilket firma rejste du med?
      Ønskede du selv stat (og var det dyrt hvis?), eller blev du bare placeret der? Jeg ønsker selv en nord-stat, helst midt i landet, men mine forældre synes det er dyrt nok i forvejen.
      Havde du problemer med dansk accent i starten?

      Mvh. Niklas

      Slet
    3. Fedt at du glæder dig, det bliver den vildeste oplevelse for dig!
      Jeg var også selv meget glad for at blive placeret som senior, det giver lige en smule flere oplevelser :)
      Jeg rejste med EF, som jeg har været godt tilfredse med. Det koster penge at vælge stat, men det er gratis hos EF at vælge et bestemt område: West coast, East coast osv... Jeg valgte at lade det være 100 % tilfældigt, hvor jeg endte op. For det første havde jeg ingen ide om, hvor i USA jeg helst ville hen. For det andet anbefaler EF at man ikke vælger område, da det kun gør det sværere at finde den helt perfekte værtsfamilie for dig. For det tredje har de fleste udvekslingsstudenter det med at vælge enten Californien eller Florida, og alle kan naturligvis ikke komme til de to stater. Du får den fedeste oplevelse, lige gyldig hvor du ender. Jeg havde aldrig skænket Minnesota en tanke, før jeg blev placeret der, men nu er det min yndlings stat! :)
      Du skal ikke være bekymret med dit engelsk. Her i USA elsker de, når du har en accent, og hvis du bare kan sige en lille smule på engelsk, er de meget imponerede haha. Under alle omstændigheder lærer du det hurtigt, når alt omkring dig foregår på engelsk.

      -Jens

      Slet
    4. Hej.
      Hvad anbefalede EF at tage med af lommepenge?
      Og hvor meget, cirka, bruger du om måneden?
      Explorius, som jeg skal rejse med, anbefaler 2000 kroner om måneden, men jeg kan virkelig ikke selv se, hvad man kan bruge så mange penge på om måneden. Jeg googlede mig frem til, at den gennemsnitlige amerikanske skolefrokost kostede 2 dollars, og det er omkring 370 danske kroner om måneden.
      Min far foreslog, at jeg fik mine børnepenge hver måned derovre, siden jeg jo ikke er en udgift når jeg ikke bor der, men selvfølgelig kostede turen jo også mange penge. Får du 915 kroner om måneden af de børnepenge dine forældre får?
      Jeg har bare personligt virkeligt travlt med at skaffe lommepenge, og jeg overvejer at skaffe 2 jobs så jeg kan nå det - Der er trods alt kun 4 måneder tilbage til Juli måned, og dér får jeg ikke arbejdet meget med ferie osv.
      Har du haft problemer med din værtsfamilie på nogen måde? Det virker ikke sådan, men jeg frygter bare alligevel - Måske er det bare mig der tænker på det værste, selvom jeg er sikker på, at det bliver det absolut fedeste.

      Mvh. Niklas

      Slet