tirsdag den 6. august 2013

CAMP


Det er ved at være lidt tid siden, at jeg sidst opdaterede. Men hold da helt op hvor der sker meget hele tiden. Jeg har det så sjovt herovre i USA, at jeg helt glemmer at tænke på DK -sorry ;)

Anyway i 10 dage var jeg på den EF camp, jeg tidligere har nævnt. Da jeg først ankom, var jeg lidt skeptisk, og jeg var ikke sikker på, om jeg brød mig om campen. Men efter to dage var jeg allerede helt vild med campen.

Camp forløb således, at man hver morgen stod op, spiste morgenmad og gik i skole. Vi var alle opdelt i forskellige klasser, og hver klasse konkurrerede mod hinanden. Ligesom på Hogwarts kunne lærerne give point eller tage point. Hvis man var en naughty boy og ikke overholdt aftaler og mødetidspunkter, fik man fratrukket point. Hvis man derimod var med i aktiviteter og snakkede engelsk hele tiden, fik man point. I skolen blev vi undervist i, hvordan vi bør tackle problemer, som udvekslingsstudenter ofte kommer ud for. Samtidig lærte vi også om den amerikanske kultur og om det engelske sprog. Jeg satte stor pris på de skoletimer, og jeg føler virkelig, at de har været med til at forberede mig endnu bedre på mit år her i Minnesota. Nå men efter skolen kunne man melde sig til aktiviteter såsom fodbold, baseball, cooking osv.. Nogle af aktiviteterne var lidt platte, men generelt var det sjovt! Om aftenen kunne man så bare hænge ud med vennerne, og så SKULLE man være tilbage på værelserne klokken 11.

Jeg boede i en lejlighed med tre værelser. På hvert værelse boede der to personer. Jeg delte lejlighed med en østriger, to italienere, en nordmand og en tysker. Det fungerede rigtig fint, at vi kom fra så forskellige nationer, da det tvang os til at snakke engelsk. Lige det med at snakke engelsk var nemlig ofte et problem for mange! ;) Halvdelen af min skoleklasse var tyskere, og de elskede at tale tysk sammen. Så jeg jokede lidt med mine roomates om, at jeg nærmest lærte mere tysk end engelsk på den her camp!

Vi var også på fire fantastiske ture. En tur til Boston -en helt fantastisk by, en tur til Newport strand -lækkert, en tur til det lokale Mall og en tur til United Skates of America -hvilket er en kæmpe hal, hvor man kan lave lasertag (syyyyygt fedt) og stå på rulleskøjter. Alle turerne var helt fantastiske på hver deres måde, og de bragte alle os på campen endnu tættere sammen!

Camp er nok noget af det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Folk tudede, da vi skulle sige farvel. Vi kom så tætte på hinanden og fik venskaber på kryds og tværs. Det er helt sikkert en oplevelse, jeg ALDRIG glemmer! Forresten er jeg i Minnesota nu, og jeg skal nok komme med en opdatering senere. Men indtil videre kan jeg sige, at alt går super her i Cleveland! :-)

 Kasper drengen, Patrick (stor amerikansk lærer) og mig
 New Port Beach
 Skolebusser!
Venner på camp :-)

2 kommentarer:

  1. Lyder dejligt, Jens. Håber at vi ses igen! Og hyg dig i Minnesota, så hygger jeg mig i Las Vegas. :-D
    Love, Julia

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaaa jeg håber også, at vi ses igen :D Håber ikke at Las Vegas er alt for varmt ;)

      Slet