onsdag den 1. maj 2013

VÆRTSFAMILIE I MINNESOTA

OMG SÅ BLEV DET MIN TUR! Værtsfamilie i Minnesota, så bliver det bare ikke bedre. Jeg kan slet ikke beskrive den følelse, jeg havde, da jeg modtog en email fra min nye værtsmor. Jeg gik fuldstændig amok og løb rundt i huset som en tasmansk djævel i brunst! ;) Da jeg endelig kom ned på jorden igen, begyndte jeg at undersøge ALT omkring min by.

Min by hedder Cleveland og ligger i det sydlige Minnesota godt en time væk fra den største by i staten, Minneapolis. Det er en lille bitte by på blot 700 indbyggere, der ligger omgivet af kornmarker. Det er simpelthen så amerikansk, som det kan blive! Temperaturen om sommeren kan blive op til 30 grader, mange tak, og om vinteren bliver det ned til -15 grader. Det betyder, at jeg både får brugt mit vinter- og sommertøj ;) Min High School ligger i byen, og den ser ud til at være meget hyggelig og lille!

Min værtsfamilie virker fantastisk! Den består af en mor, far og fire børn. De tre af børnene er flyttet hjemmefra, og den sidste dreng er præcis på min alder. Han er faktisk 6 dage yngre, så efter at have været den yngste i min egen familie får jeg endelig en lillebror! Min værtsmor er tolk på det lokale college, og min værtsfar arbejder med computere. De virker virkelig åbne og imødekommende, og jeg føler mig allerede velkommen i deres familie.

Jeg er så overdrevet lykkelig lige nu, og jeg kan slet ikke vente til at møde min kommende familie! Denne dag er bare PERFEKT! 

Her er nogle billeder fra min kommende by og området omkring den!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar